Det Danske Klasselotteri A/S har godt 1 million lodsedler og knap 400.000 spillere, som spiller på Klasselotteriets lodsedler. Spillerne er dels spillere, der på den traditionelle måde spiller ved at gå til en forhandler og forny deres lodder og dels spillere, der benytter Klasselotteriets internetbaserede e-shop. Da Klasselotteriets kundeportefølge historisk set har bestået af mange ældre spillere, har Klasselottteriet haft et ønske om, at få fat i en større del af de yngre spillere. Et vigtigt led i denne strategi, er en moderne e-handelsløsning.
Pentia har siden 2002 været Klasselotteriets primære udviklingshus, og Pentia har derfor også udviklet Klasselotteriets e-handelsløsning, med udgangspunkt i Sitecore CMS. Løsningen integrerer til det bagved liggende back office system, som Pentia også har udviklet. Løsning er en avanceret e-handelsløsning, hvor der bl.a. er integrationer til
-
DIBS betalingssystemer der gør det muligt at betale med betalingskort som f.eks. Dankort.
-
Net-ID som bruges til at logge på vha. netbankens login.
-
Digital Signatur som ligeledes bruges til at logge på.
-
Betalingsservice der sikre, at spillerne betaler og får gevinster udbetalt via Betalingsservice.
-
Sms-gateway, der anvendes til at udsende sms’er til spillerne, når der er gevinst.
-
Back office systemet, som administrerer det samlede lotteri.
Back office applikationen - Spilapplikationen i daglig tale - er en Windows applikation med en Oracle server nedenunder. Pentia har udviklet denne applikation fra bunden. Applikationen anvendes til at dække Klasselotteriets administrative opgaver i forbindelse med det at drive et lotteri med 1 million lodder og 400.000 spillere og en lang række forhandlere.
Applikationen har en lang række integrationer:
-
DIBS betalingssystemer, til betaling med betalingskort som Dankort.
-
Telefonsystemet således, at spillere kan ringe til Millionærlinien og ved hjælp af tastselv service få at vide om de har vundet.
-
Trykkeriet således, at der kan trykkes de ca. 300.000 lodsedler der skal trykkes og sendes ud til forhandlerne.
-
Betalingsservice således, at spillerne betaler og får gevinster udbetalt via Betalingsservice.
-
Microsoft Axapta, som styrer de økonomiske aspekter i Klasselotteriet.
-
Microsoft Word til at lave store mængde af breve på baggrund af forhold i Spilapplikationens kundebase.
-
Microsoft Excel til at lave dataudtræk.
-
Report builder til at lave en stor mængde af rapporter.
-
CPR registeret til at få adresseregister over alle adresser i Danmark.
-
Og mange flere.
En tredje og meget væsentlig pind i Klasselotteriets software portefølje er Butiksapplikationen, som anvendes i butikken på Rådhuspladsen i København. Butiksapplikationen er netop i 2007/08 blevet ændret således, at man i stedet for at have fysiske lodsedler liggende på Rådhuspladsen printes lodsedlen, når der er behov for det. Denne ændring har sikret, at Klasselotteriets butiksmedarbejdere kan servicere kunderne langt hurtigere end tidligere. To gange halvårligt har Klasselotteriet de store fornyelse, hvor der på en travl dag kan komme mellem 1000 og 1500 kunder i butikken. Til at tage dette pres, ansatte Klasselotteriet tidligere ca. 20 vikarer i den periode, hvor fornyelsen stod på. Dette antal har den nye Butiksapplikation halveret. Butiksapplikationen er en integreret del af Spilapplikationen.